Om os

Dansk Stål & Hydraulik er en ung og ambitiøs virksomhed, grundlagt i Skagen i 2024. Vi er født ud af et samarbejde mellem forskellige faglige kompetencer – og netop den bredde gør os til en stærk og fleksibel samarbejdspartner. Vi er eksperter i hydraulik, stål, rustfri løsninger og produktudvikling, og vi kan løse både de klassiske service- og smedeopgaver samt de mere komplekse specialopgaver.

Vi startede med et fuldt udstyret værksted i Skagen, hvor vi hurtigt kom i gang med at servicere kunder på tværs af brancher. Allerede efter det første år har vi udvidet med et nyt værksted i Thyborøn, så vi nu kan dække endnu mere af kysten.
Vores maskinpark og faciliteter giver os mulighed for at tænke nyt og handle hurtigt. Vi råder blandt andet over 3D-printer, drejebænke, kantbukker, fræsere, svejsestationer og slangepres – alt sammen værktøjer, der gør, at vi kan levere skræddersyede løsninger med høj kvalitet og kort responstid.
Hos Dansk Stål & Hydraulik brænder vi for godt håndværk og stærke samarbejder. Uanset om det gælder reparation, vedligehold, nybyg eller udvikling, går vi til opgaven med kraft og teknik, så du ved det er fra Dansk Stål & Hydraulik.